Vi har åbent i dag til kl. 17:00
Vi har åbent i dag til kl. 17:00

Fartgrænser og Tempo 100

Sådan undgår du de dyre billeder!

Jeg får mange spørgsmål om kørsel med campingvogn. Selv mange der har kørt med campingvogn gennem flere år, er i tvivl om fartgrænserne.

Som udgangspunkt er fartgrænser ved kørsel med campingvogn:

  • På motorvej – maks. 80 km/t.
  • Udenfor byzone – maks. 80 km/t.
  • I byzone – maks. 50 km/t.

Viser skiltningen en lavere hastighed er denne selvfølgelig gældende.

Dansk Tempo 100

Kører I rundt i Danmark på campingferie, er det en behagelighed at kunne følge lastbilerne på motorvejen og overhale når der er plads. Med en Tempo 100 godkendelse må du køre op til 100 km/t på de danske motorveje.

Næsten alle kan få en Tempo 100 godkendelse. Der er krav til både campingvognen og bilen - dæk, bremser og den generelle stand er også vigtig.

Minimum-krav til campingvognen: 

  • Dæk skal være yngre end 6 år
  • Dæk skal have en hastighedsmærkning på mindst „L” (120 km/t.)
  • Campingvognen skal være egnet til 100 km/t. (Egnethedserklæring - den har næsten alle vogne, der er på markedet i dag - der kan være problemer med ældre vogne).
  • Campingvognens største akseltryk må ikke overstige 3500 kg.
  • Periodesyn hvert 2. år

Minimumskrav til bil:

  • ABS-bremser
  • Bilens tilladte totalvægt må ikke overstige 3500 kg.

 

Du får dansk Tempo 100-godkendelse ved syn af din campingvogn i en synshal.
Prisen for Tempo 100 - syn er 1.250 kr. (maj 2021).
Du kan bestille syn hos KG Camping på telefon 4121 2856 Værksted (Jens Østrup) eller på mit nummer 4121 2858.

Den danske Tempo 100-godkendelse giver kun mulighed for at øge hastigheden på motorvej. Alle andre steder gælder den hastighed, som der er skiltet med / eller normal hastighed for kørsel med påhængskøretøj, som beskrevet øverst i min artikel.

Du skal også være opmærksom på, at den danske Tempo 100 - godkendelse, kræver at din campingvogn skal til syn hvert andet år for at bevare denne godkendelse. Det er specielt campingvognens dæk du skal holde øje med, hvis ellers vognen stadig er velholdt og i orden.

Tysk Tempo 100

Den danske Tempo 100 - godkendelse gælder ikke automatisk i Tyskland.

For at du kan få lidt fart på vogntoget på A7 ned gennem Tyskland skal du have en tysk Tempo 100 - godkendelse.

Igen skal du have vognen til syn. Tysk Tempo-100-syn koster 750,- kr (maj 2021) og du kan bestille synet hos Jens eller mig.

Kontakt mig i god tid før du skal afsted på ferie, så du kan nå at få synet og godkendt din campingvogn til Tempo 100.

Fartgrænser i Europa

Skal du på campingferie i Tyskland uden tysk Tempo 100 eller skal du til et andet land i Europa, så er det vigtigt at kende fartgrænserne der.

Rejsecampinginfo har lavet en oversigt over fartgrænser i hele Europa.

Se fartgrænser for kørsel med campingvogn i Europa, oplysninger om betalingsveje og meget mere på rejsecampinginfo (opdateret juli 2020)


KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop
Cookies: KG Camping A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.