Vi har lukket på gensyn i morgen kl. 10:00
Vi har lukket på gensyn i morgen kl. 10:00

Hold liv i dit fortelt!

 

Det er en god investering at bruge nogle timer hvert år på vedligeholdelse af dit fortelt og anneks.

Et Isabella fortelt er i den bedste kvalitet, og det kan holde i sæson efter sæson. Hvis du behandler det rigtigt og bruger lidt tid på vedligeholdelse, kan du lægge år til teltets levetid.

Vedligeholdelse er særligt vigtig, hvis du camperer steder, hvor teltet er ekstra udsat. Det kan være ved Vesterhavet, hvor saltet fra vinden, eller havgus sætter sig i teltet og binder salt i teltdugen. Saltet binder fugtighed, og stille og roligt vil imprægneringen forsvinde. Camperer du ofte i skove eller under træer vil pollen, sukkerstof fra blade og blomster, ekskrementer fra insekter, og fugleklatter også fjerne imprægnering og gøre dit telt utæt. Du skal derfor gå dit telt efter, gøre det rent ofte og hvis nødvendigt, imprægnere hver der er et behov.


Viste du

Noget som mange ikke tænker på, er at når man bruger spraydåser i et fortelt vil drivstofferne også nedbryde imprægneringen. Det kan være fra myggespray, deodoranter, glas rens og meget andet. Så hold sådanne produkter ude af dit fortelt. Nikotin fra rygning nedbryder også imprægneringen. Det gør også det kan være vanskeligt at få ny imprægnering til at binde.


Tip 1


Jeg oplever, at utætheder i et fortelt skyldes, at det er blevet behandlet forkert. Enten har man brugt forkerte produkter til vedligehold, eller man ikke har vedligeholdt teltet.  

Kom i bund med rengøring fra sæsonstarten. Brug Isabella Season, som er effektivt til den grove rengøring af teltet.  

Start med at børste overfladen uden vand eller rensemiddel. På den måde får du det løse støv, salt, skidt væk fra teltdugen.  

Herefter skal du gennembløde teltdugen grundigt med masser af vand. Børst igen så teltdugen bliver rigtig våd. Sprayer Isaclean Season direkte på dugen. Børst herefter med en fugtig børste. Skyl efter med rigelige mængder vand.
Har du ikke fået det hele med kan du gå det efter igen med Isaclean Season.  

Når teltet er rent, skal du imprægnere teltet. Her synes jeg Aquatex er et godt produkt at anvende, den kan også bruges til at holde teltet ved lige over sæsonen. Udover at imprægnere gør den det også sværere for alger og vandskjolder at sætte sig.
Aquatex skal anvendes på begge både på inder- og ydersiden af teltet og det er vigtigt, at teltet er helt tørt og rent før du imprægnerer det.  

Over sæsonen kan du anvende Isaclean All Year, der en mildere end Season. Det er nemt at bruge og gør at din teltdug bliver holdt i god stand. Det kan være nødvendigt at supplere med ekstra imprægnering.

Jeg har altid både Isaclean og Aquatex med når jeg er på tur. Aquatex er også anvendeligt som smøremiddel når teltdugen skal op gennem skinnen eller hvis lynlåse skal smøres.

Du kan se både midler til vedligeholdelse, imprægnering og rengøring af telte på webshoppen og i butikken.

Vi giver selvfølgelig gode råd hvis du ringer, mailer eller chatter på vores webside.

 

Tip 2

Vinduesfolien er et kapitel for sig og skal behandles med varsomhed. Folder du vinduesfolien kan der komme ”flimmer” og folderne viser sig. Så prøv at undgå folder og har vinduesfolien været foldet kan det afhjælpes noget ved at ophænge disse partier til eks over en radiator. Det giver lidt ekstra varme, som vil glatte den specielle plastfolie ud.  

Vinduerne i nye telte får flere ”folder”. Det skyldes, at der ikke anvendes så mange blødgøringsmidler i plasten længere. 

Vinduesfolien holdes bedst ren med Isaclean Window. Det er et specialmiddel til rengøring og vinduesfolien. 

Tip 3

 

Sørg for at Stænger står rigtigt, at barduner og pløkke er i de rigtige vinkler og strammet korrekt. Tag og sider skal være opstrammet rigtigt. En gavl eller et tag må ikke hænge. Sørg for at udlufte, og du kan undgå kondens.Sørg for at Stænger står rigtigt, at barduner og pløkke er i de rigtige vinkler og strammet korrekt. Tag og sider skal være opstrammet rigtigt. En gavl eller et tag må ikke hænge.

Det er en god investering at lægge Astrofoil under tæppe/gulv i forteltet. Det hindrer fugt fra jorden i at komme op. Samtidig isolerer det, så det ikke bliver fodkoldt i for- og eftersæsonen.

Vi ved at i Danmark blæser det, ofte er der vand med. Sørg for at pløkke og barduner er rigtige til placeringen, både i forhold til vejret og underlaget. Jeg har rigtig god erfaring med Peggy Peg steder, hvor der er meget sandet eller hvor underlaget er hårdt. Jeg har altid min boremaskine med til Peggy Peg.

Er der skader på stænger, lynlåns med videre, så har vi reservedele til det meste og Isabella har syværksted, hvor du kan få repareret flænger osv.

Kom forbi eller kontakt os på telefon 7633 2080 eller mail info@kg-camping.dk for reparation.

Se alle reservedele her


KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop
Cookies: KG Camping A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.