Vi har lukket på gensyn i morgen kl. 10:00
Vi har lukket på gensyn i morgen kl. 10:00

Vintercamping

Mortens Campingtips om vintercamping

Der er mange oplevelser ved at tage på vintercamping. Det er hygge og frihed. Naturen giver mange store oplevelser.

Norge, Sverige og Alperne er mål for mange. Vintercamping kan også være til en af de mange pladser der har vinteråbent her i Danmark.

At tage på vintercamping bliver mere og mere populært. Mange campingvogne er allerede klar til at vinden rusker og når sneen og frost er rammen om campingferien.

Der er en række ting du bør forberede dig med for, at vintercamping bliver en behagelig oplevelse.

 

Varme

Varmen skal jo helt naturlig fungere optimalt, når der skal være +20C indenfor, mens der er minusgrader udenfor. For at undgå kondens og fugt, skal ventilationen også være optimal. Sørg for at få luftet ud flere gange dagligt. 5 minutter med vinduerne åbne er effektivt. Det får skiftet al luft lynhurtigt, og samtidigt fjerner det ikke varmen fra campingvognen. Den er lynhurtigt på normal niveau igen!

Har man blæservarme skal man være opmærksom på at de huller der er lavet i blæser slangerne er åbne og udækkede. Jeg vil anbefale, du sætter WL ventiler i hullerne. En skal være til tvangsudluftning, så har du en gaslækage, giver det dig en sikkerhed. Du kan også lave flere, så du får bedre varme under sengen eller op langs ryglænet. Du får en naturlig cirkulation og blanding mellem varm og kold luft i campingvognen.

Jeg ser mange der også anvender AstroFoil for at få ”vendt” varmen, så den stråler tilbage. AstroFoil, som er udviklet til NASA rumforskning, kan ikke alene anvendes i campingvognen, men også under tæppet i forteltet. Det er en let og billig isolering.

 

Smør lister og bevægelige dele

Smør bevægelige dele med olie og fedt. Du skal være opmærksom på, at olie/fedt ændrer sig når temperaturen skifter fra behagelige positive grader til vinterfrosten sætter ind.

Du skal sørge for at alle gummilister er smurt med silikone. Silikone fortrænger også vand, så det medvirker ikke alene til at holde tæt, men også til at undgå at is kan ”brække en liste eller låse et vindue/dør.

Vindueshængsler skal have en tynd syrefri olie, også i skyderne, der styrer vinduerne. Her sidder en lille kugle, og den skal glide frit.

Det er vigtigt at ALT vand er i rør og tanke inde i campingvognen. Har du vand i en tank udvendigt, eller føres rør med vand udvendigt skal der ikke meget fantasi til hvad resultatet er når det er -15C udenfor. Jeg vil også anbefale at du får vandanlægget tømt og renset for urenheder. Så kan du få den friske vand ind i systemet igen.

 

Fortelt

Bruger du dit fortelt over vinteren, skal du have det vintersikret. Det skal være gennemgået, og det er en god ide at imprægnere teltet så det holder sig tæt. Derudover skal du have monteret ekstra stænger mv. så det også kan holde til den ekstra vægt som sne kan give på teltdugen. Påtænker du ikke at skulle anvende forteltet til vintercamping, kan jeg anbefale at du anskaffer et vinterfortelt. Det er mindre, og specielt beregnet til at vintercamping. Du kan bruge det som vindfang, til at tørre skitøj eller når du skal arbejde med skiene.

Endelig skal du have presenning til at dække hjul og træk.

 

Strøm

Campingvognens batterier skal være i god form og lade godt. Jeg vil anbefale at du bruger Power Extreme Lithium batterier. De er ikke følsomme som et almindeligt batteri. Almindelige batterier bør hvis det er rigtigt koldt, oplades fuldt op afkobles så det ikke aflader og bliver beskadiget.

Har du mover, så husk at slukke denne på hoved afbryderen eller sikkerhedsafbryderen. Ellers har du ikke strøm efter 2 dage!

 

Udvendigt er det en god ide, at du får vasket og poleret vognen. Det gør naturligvis at snavs og skidt ikke sætter sig, samtidig beskytter det campingvognen. Den dag du skal afhænde din vogn får du en bedre pris når den er flot og velholdt!

Skal du ikke på camping i løbet af vinteren, så læs her om vinteropbevaring.

Er du i tvivl om hvordan du skal forberede dig i forhold til vintercamping, så spørg endelig. Vi vil meget gerne hjælpe dig!

Selv med hård frost kan det være en dejlig oplevelse at være på vintercamping.

Selv med hård frost kan det være en dejlig oplevelse at være på vintercamping.

Der er mange smukke oplevelser på en frostklar vinterdag.

Der er mange smukke oplevelser på en frostklar vinterdag.


KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop
Cookies: KG Camping A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.