Adria Action Classic og Adria Action Sports er campingvogne, der indbyder til eventyr og oplevelser. Den lette konstruktion og aerodynamiske form sikrer en ultimativ rejsefrihed. Adria Action serien har en lav totalvægt og kan derfor også trækkes af mindre biler.
Adria Action er, helt enkelt; ophold, soveværelse, køkken, toilet og brusebad i een kompakt pakke.
" I den nye 2026-model er alt som det plejer, bare bedre ... meget bedre. "
Men, hvordan fornyer man noget, der har været en kæmpe succes i 20 år? Svaret er at det gør man med respekt, nysgerrighed og en ægte lyst til at forbedre og optimere et design. Her taler vi ikke kun om en ny farve eller en justeret baglygte. Nej – vi taler om en fuldstændig nyfortolkning af den tidligere udgave.
Den er på alle måder opgraderet og forfinet så den ser fantastisk ud. Nogen vil endda kalde den smuk. Et designstudie i form og funktion.
Vælg den diskrete Classic – eller den mere rå Sports. Begge udgaver oser af selvtillid og eventyrlyst.
Adria Action er kendt som en af de mest rummelige kompaktvogne på markedet. Vognens interiør har et friskt og ungt "touch". Adria Action er kendt for det store panoramavindue, som i 2026-modellen er blevet endnu større. Vinduet giver kig til stjernerne fra sengen og sammen med frontvinduet får du en masse lysindfald i vognen.
Vi har flere varianter i vores udstilling – og ellers kan vi bestille din helt unikke udstyrsvariant fra Adria.
Kontakt vores salgsafdeling her
Adria Action Classic 391 LH - Blue. Classic fås også med PD indretning.
Adria Action Sports 391 LH Dark Grey
MULIGT EKSTRAUDSTYR
Forbehold for ændringer
I fronten er trækstangen forlænget, så gaskassen glider 100% ind i designet, og nu er der gjort plads til en cykelholder. I selve gaskassen er der er plads til to store gasflasker. Lågen åbner nu vertikalt og er afstemt med gasdæmpere.
Når mørket sænker sig kan du nyde det nye silhuet-lys (tilkøb), der følger vognens karakteristiske form.
Action opvarmes med Truma combi 4 og elektrisk gulvtemperering er standard. (Combi 4 E kan tilkøbes til 391LH-modellerne.)
Action har stærke glasfibersider og tag - der kan modstå haglvejr. Serviceluge giver let adgang til magasin udefra. Designmæssigt rundes af med "flat-panel" vinduer som visuelt går helt i ét med karosseriet.
Adria Action er udstyret med ALKO chassis med AKS sikkerhedskobling og er klar til tempo-100-godkendelse.
Fra årgang '24 leveres alle Adria med 10 års tæthedssikring - når de årlige fugttests er overholdt.
Her føles alt som det plejer og man føler sig hjemme. Man opdager dog hurtigt at der er sket forandringer. Det er Action som vi kender den, bare lige en tand mere lækker og gennemtænkt. Det store frontvindue og panoramavinduet givet et fantastisk lys i hele vognen.
Det nye Lagoon-bord (LH modeller) er fleksibelt og kan placeres i to positioner. Det kan drejes, flyttes og tages helt væk, samtidig er der også kommet er lille tebord i fronten.
Selve sofaen kan arrangeres på flere måder, både som dinette, rundsiddegruppe og loungesofa.
Action Basic har trædecor og hvide låger. I Action Sports er lågerne grå med silver på udvalgte kanter. Gulvet er med elektrisk gulvtemperering.
Adria Action er udstyret med Adrias kendte Smart-kitchen, med gasblus og vask i et. Det er rengøringsvenligt og giver en god arbejdsplads.
Køkkenet har fået et helt nyt look - mere strømlinet og rummeligt. Der er nu plads til en væghængt kaffemaskine* og under vasken er der plads til en integreret ovn*. Kommoden fået en genial opgradering – et nyt “slide-out” bord med ekstra plads til madlavningen. Det er virkeligt godt tænkt.
Køkkenet er udstyret med stort, højt monteret, slimline 140 liter køleskab med dobbelt åbne/lukke-funktion.
Når I skal sove kan du vælge mellem hele tre forskellige måder at redde op på. Som hidtil; enkeltsenge, eller fuld dobbeltseng – og som noget nyt kan du redde op på tværs i fronten og lade en lille hyggelig siddegruppe til to personer, blive stående.
Med det ekstra store panoramavindue over sengen, er der et fint kig til stjernerne.
Badeværelset har fået en seriøs opgradering. Den nye svingbare væg er ikke mindre end genial.
Sving væggen til venstre – så har du et brusebad. Sving den til højre – så står du i et fuldt udstyret toilet rum med lækker håndvask og det hele. DET er smart tænkt.
Adria Action - er overnaturligt rummelige og har mange gode detaljer.
Den ikoniske og innovative form er aerodynamisk og gør vognen let at tage med på tur og helt klar til action.
Der er også plads til afslapning med tv og sommerens sportsevents efter en aktiv dag.
Action ser ikke bare godt ud – en lyder også godt. Der er kommet en soundbar*, diskret monteret ved de to sky-light vinduer og inkl. en sub-woofer med dybdebas, der er diskret gemt under sædet.
Sport-varianten kommer i farvevarianten blå - med en mere rå opsætning.
Vi du have mere plads har Isabella designet et fortelt specielt til Adria Action, ligesom der også findes tilpassede SunShine til Action:

Total længde inkl. trækstang: 5900
Total bredde: 2196
Total højde: 2580 (Classic) – 2650 (Sports)
Antal sovepladser: 2 (3)

Total længde inkl. trækstang: 5900
Total bredde: 2196
Total højde: 2580
Antal sovepladser: 3
Vi har normalt et bredt udvalg af Adrias modeller på lager. Finder du ikke den model du ønsker, er det altid en mulighed, at bestille den til levering - senest til næste sæson. (Alt efter Adrias produktionsprogram). 2026- kommer i butikken i løbet af efteråret. Kontakt vores salgsafdeling - der kan hjælpe med spørgsmål og bestilling af vogn. Kontakt salgsafdelingen
Se Adria Action Classic 391 LH
Eller kom forbi Mønten 6 i Kolding og se vores store udvalg af campingvogne fra Adria, og få svar på eventuelle spørgsmål, du er også velkommen til at ringe til os på 76332080
OBS!: Vær opmærksom på at tekster og billeder i denne artikel har til formål at inspirere dig. Her kan være beskrevet ekstra udstyr, der skal tilkøbes.
I KG Camping ønsker vi, at du får en god oplevelse, når du besøger os. Vi bestræber os helhjertet på, at du altid får en uhøjtidelig, imødekommende og venlig betjening og service.
Vores egen glæde og erfaring med camping er din garanti for kompetent og seriøs rådgivning, når du søger svar på dine spørgsmål eller ny inspiration.
Det skal være rart og hyggeligt at komme hos os, og vi glæder os til at se dig.