Vi åbner i dag kl. 10:00

Hobby De luxe 2021

Hobby De Luxe - lys og familievenlig

Hobby DE LUXE er den ideelle ferievogn for familier med et væld af indretninger med og uden køjer.

Hobby De Luxe - har masser af teknologi og et ungt design, der passer godt til den moderne familie. Samtidig har vognen et meget stort udvalg af grundplaner til både børnefamilier og par.

De luxe er indrettet med lyse asketræsorter og i moderne tekstiler. Indretningen er åben og rummelig, så selv om hele familien er med føles det ikke trangt. 
Teknikken er den mest moderne Hobby teknologi og derfor i top med samlet betjeningspanel og mulighed for styring med Hobby Connect-app'en (Tilkøb i de fleste indretninger). Læs mere om Hobby Connect her.

De Luxe opvarmes med Truma blæsevarme, andre opvarmningsformer kan vælges som ekstraudstyr.

Ny grafik i 2021

Ny grafik i 2021

Udvendigt er De Luxe bygget med alu-plade og designet i et aerodynamisk design uden kanter. Manøvregrebene er integreret i vognen. Derudover har De Luxe en helt nyudviklet og bred dør med med et stort vindue og en masse smarte detaljer. Over døren er der en smart LED teltlampe.

Hobby giver 5 års tæthedsgaranti. Husk årlige eftersyn.

Hobby De Luxe sengemiljø

Hobby De Luxe sengemiljø

Sådan er Hobby De Luxe indrettet

BEBOELSE

Hobby DE LUXE er rummelig, overskuelig og ikke mindst hyggelig. De Luxe har siddegrupper med god plads til benene og klassisk lys ask interiør. Som standard er DE LUXE udstyret med lyse tekstiler i et enkelt og roligt design. Alt efter indretning er der bord med metalstel eller søjlebord.

God plads til opbevaring i overskabe med soft-luk og skabe.

KØKKEN

Hobby DE LUXEs køkkener er let tilgængelige og med rummelige soft-push-skuffer og skabe, så der er plads til alt service.

Gasblusset er integreret med vasken, så rengøringen er nem.

Alle indretninger har stort slimkøleskab på 150 liter på nær 440SF, 455UF og 460 LU der alle har 96 liters skab.

 

SOVEVÆRELSE

Hobby DE LUXE modellerne har alle komfortable senge med springmadrasser i høj kvalitet.

Ved de faste sovepladser er der praktiske hylder til opbevaring og i forældredelen er der i de fleste indretninger en 230V stikdåse til opladning af mobile enheder.

DE LUXE 490 KMF, 515 UHK (7 sovepladser), 540 KMFe, 545 KMF, 560 KMFe og og 650 KFU har køjer.

De Luxe modellerne kan redes op 3 til 7 sovepladser.

BADEVÆRELSE/TOILETRUM

Hobby DE LUXE har velindrettede toiletrum enten med Hobby eget eksklusive THETFORD-bænktoilet eller Thethford drejetoilet. Der er hylder og skabe til opbevaring af toiletsager, pladsen afhænger af modellen.

Der er badeværelse i flg. modeller 400 SFe, 460 Ufe, 495WFB (endebadeværelse), 540 FU, 540 KMFe, 545 KMF (som på billede), 56 KMFe.

 

De Luxe har focus på børnene

De Luxe - smarte løsninger:

En god krog til spil, puslespil eller malebog. Hyggeligt i børneafdelingen og frikvarter fra far og mor.

Køjerne er robuste og med plads til legetøj i de store skuffer under nederste køje.

De Luxe 515 har en unik løsning med hæve-sænke seng over siddegruppen.
I UHK-modeller, der også har køjer er hævesænke-sengen tiltænkt de voksne, der kan nyde aftenen i siddegruppen og sænkesengen ned når det er sengetid. I børne-enden, er der foruden køjerne blevet plads til endnu en siddegruppe, der også kan reddes op til barn nummer tre. Endelig kan siddegruppen under hævesænke-sengen, reddes op til to, så vognen har i alt 7 soveplader.

I UHL er det børn eller børnebørn, der der ligger i hæve-sænkesengen. UHL har enkeltsenge i voksen-afdelingen. Eller, hvad med teenagerne i enkeltsenge, der er mange muligheder.

Hobby De Luxe indretninger

Hent Hobby De Luxe 2021 Katalog her (pdf 1,6MB)

Priser fra kr. 157.950 - 228.950 pr. 14.sep 2020 - 2021-modeller

Ny Hobby De Luxe - sådan får du den ønskede model

Vi har normalt et bredt udvalg af Hobby modeller på lager. Finder du ikke den model du ønsker, er det altid en mulighed, at bestille den til levering - senest til næste sæson. (Alt efter Hobbys produktionsprogram). Kontakt vores salgsafdeling - der kan hjælpe med spørgsmål og bestilling af vogn. Kontakt salgsafdelingen


Se alle nye Hobby på lager hos KG Camping >>

Se alle brugte Hobby på lager hos KG Camping >>

Eller kom forbi Mønten 6 i Kolding og se vores store udvalg af campingvogne fra Hobby, og få svar på eventuelle spørgsmål, du er også velkommen til at ringe til os på 76332080


 


KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop
Cookies: KG Camping A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.