Vi åbner i dag kl. 10:00
2025
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2017
2014

To brødre køber vogn

23-07-2022

 

To brødre købte samtidig samme model campingvogn - uden at den anden vidste noget om det...

Her en af de små sjove historier vi møder i vores dagligdag.

De to brødre Danny og Claus afhentede i torsdags deres nye vogne. Det pudsige er at de begge har valgt næsten den samme vogn, nemlig en Fendt Bianco Selection 465. Og at de to handler foregik næsten indenfor samme døgn. Indretningen er forskellig og der små forskelle i vognenes udstyr, men ellers er de helt ens.

“Vi har bestemt ikke talt om det på forhånd. Vi taler selvfølgelig om camping når vi mødes, men der har ikke været snak, hverken om at skifte til ny vogn eller om særlige drømmemodeller på ønskesedlen”, fortæller de to par.

“Men vi har nok den samme tilgang til høj kvalitet og så er Fendt jo et naturligt valg og dermed er det måske meget logisk. Nu glæder vi os til at lave en lille Fendt-lejr til vores årlige Birch-familietræf. Det bliver der stil over.”

 

Da vi i 2019 skiftede vogne sidste gang skete næsten det samme, men der havde vi talt lidt om det. Dengang var “Birch-trenden” at vi gik mod mindre vogne, der var nemme at køre med. I de senere år er ferien "gået til Danmark", og vi har som mange andre har opdaget, hvor meget vores eget land har at byde på. Her skal vi ikke køre så lange stræk og så er det rart med mere komfort i vognene.

Fendt Bianco 465 modellerne er meget populære vogne som er store nok til at der er komfort og luksus - men små nok til at de er nemme at køre rundt med på landevejene.

 

De to familier har snuppet de sidste to Bianco Selection 465 (i 2022), men der er stadig andre Fendt modeller at se i udstillingen - Se alle vores Fendt campingvogne på lager lige nu


Velkommen

I KG Camping ønsker vi at du får en god oplevelse når du besøger os. Vi bestræber os helhjertet på, at du altid får en uhøjtidelig, imødekommende og venlig betjening og service.

Vores egen glæde og erfaring med camping er din garanti for kompetent og seriøs rådgivning, når du søger svar på dine spørgsmål eller ny inspiration.

Det skal være rart og hyggeligt at komme hos os, og vi glæder os til at se dig.

KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop