Jeg får en del spørgsmål om solceller: Det mest oplagte spørgsmål er nok, hvad det kan bruges til. Der er naturligvis også tekniske spørgsmål som, hvor stor et panel er der brug for? Hvor skal eller kan solcellen placeres? Kan min vogn bruges til solceller ..
Der er mange forskellige grunde til at anskaffe solceller. De fleste ønsker frihed til at rejse og campere for eksempel i naturen i Norge, hvor der er allemandsret. Det kan også være, at du bare skal en tur til Nr. Lyngvig Camping, og vil ligge på toppen af en klit, hvor der ikke er strøm.
Ud over det rent praktiske, kan der også være et ønske om at få erfaring med at bruge grøn energi i praksis.
Det er ret enkelt. En solcelle på taget lader dit batteri med strøm. Du får dermed strøm på lager som du kan bruge af, når du ikke er i nærheden af elnettets 230V forsyning.
Står din vogn eller autocamper langt fra en stikkontakt, kan du bruge solceller til at holde batteriet i en god ladestand, i de perioder du ikke bruger den. Her er det rigeligt med et mindre panel.
Er du altid i nærheden af en stikkontakt har du ingen glæde af at få installeret solceller.
Den optimale placering for et stationært panel er mod syd, og vinkelret på solens stråler - 40 grader i Danmark. Ingen tvivl om det. På en campingvogn eller på en autocamper er vi i sagens natur nødt til at montere panelet vandret på tagfladen.
I forhold til "ren syd" går ydelsen lidt ned, men i praksis er det effektivt, fordi panelet lader hele dagen, også når du kører. Og det betyder ikke noget for opladningen, hvilken retning bilen kører eller holder parkeret, når du slår lejr.
Vil du vide mere om placering af solceller kan du læse videre på solcelleguiden.dk
Eksempler på ting der bruger strøm
Nogle af de store strømslugere er køleskab og varme. Her vil det være hensigtsmæssigt at bruge gas.
Aircon/klimaanlæg er "luksus", som du ikke kan bruge med mindre du er tilsluttet 230V på campingpladsen.
Du kan også vælge at slukke for vandvarmeren, den står og bruge strøm 24 timer i døgnet.
Først og fremmest skal du finde ud af, hvor meget strøm du ønsker at have til din rådighed. Enhedernes forbrug tælles sammen som fx. her: Tre lamper i fire timer, vandpumpe i halv time, strøm i 8 timer til et kompressor-køleskab osv. Når tingene er lagt sammen, kender du det samlede forbrug. Når du har afklaret behovet for strøm, skal du selvfølgelig have et solpanel og batteri der passer til.
Strømmen går fra panelet gennem en inverter, til batteriet. Jeg anbefaler, at man bruger et litium-batteri for det lader væsentligt hurtigere op end et konventionelt AGM-batteri.
Vores bedste panel er i øjeblikket en NDS Blackline på 230W – det er sort og kan lade, også når det er overskyet. Hvis panelet er delvist dækket af noget, der skygger - så lader resten normalt. Panelet bliver monteret på bøjler, så der kan strømme luft under panelet. Kølingen gør, at panelet ikke bliver for varmt og mister effektiviteten.
Vil du være rigtigt godt kørende, kan du tilføje en Lithium P25 3E Power Station 2000W, som kan lades op fra 230V og fra solcellerne. I vildmarken kan du hente både 12V og 230V (1573 Wh) fra den – svarende til 140 opladninger af din mobiltelefon.
Du tager fat i mig, Jens eller Martin og så måler vi op og ser, hvad der er plads til. Samtidig vurderer vi om vi kan afstemme placeringen, så der er plads til eventuelle fremtidige installationer af f.eks. aircondition eller en tag-luge. Når detaljerne er på plads får du et samlet tilbud inkl. montering.
Se udvalget af solceller i webshoppen
Og ikke mindst - bestil tid til montering hos Morten 4121 2858 eller på service@kg-camping.dk
I KG Camping ønsker vi at du får en god oplevelse når du besøger os. Vi bestræber os helhjertet på, at du altid får en uhøjtidelig, imødekommende og venlig betjening og service.
Vores egen glæde og erfaring med camping er din garanti for kompetent og seriøs rådgivning, når du søger svar på dine spørgsmål eller ny inspiration.
Det skal være rart og hyggeligt at komme hos os, og vi glæder os til at se dig.