Vi holder juleferie - Webshoppen er åben
Vi holder juleferie - Webshoppen er åben

Hold dit batteri i topform og spar penge

Mortens Campingtips om at bruge batteriet rigtigt

 

”Hej Morten. Jeg har brug for hjælp. Vores mover virker ikke!” Jeg får flere gange om ugen opringninger, hvor problemet rent faktisk ikke er moveren, men det er batteriet, der er problemet.

Dit batteri skal være fuld opladet og i topform, så der er energi til din mover. Er det på halv kraft er der ikke energi nok til moveren.

Sørg for at lade batteriet helt op inden du skal ud at køre.

Når der bruges strøm, uden at batteriet bliver opladet, er det kun et spørgsmål om tid før batteriet er tømt for strøm. Er batteriet helt drænet for strøm vil det være umuligt at genoplade det. Det er kort og godt faldet sammen. Derfor skal du behandle dit batteri rigtigt.

 

Batteri Lithium Power X-treme X20 - til alle movere

Batteri Lithium Power X-treme X20 - til alle movere

8 gode råd

  1. Hold altid batteriets overflade og poler tørre og rene, både under brug og ved opbevaring

  2. Opbevar batteriet i fuld opladet tilstand, og så køligt som muligt.

  3. Ved ekstraordinært strømforbrug (til eks. når du anvender din mover) bør batteriet genoplades. Hvis du ikke gør det, vil pladerne i batteriet sulfatere og du mister kapacitet på batteriet.

  4. Tjek hvilespænding før brug med jævne mellemrum. Hvilespændingen skal være over 12,4 Volt.

  5. Skal du opbevare dit batteri er det vigtigt det er i fuldt opladet tilstand (>12,7 Volt)

  6. Batteriets spænding må ikke komme under 12,4 Volt ved opbevaring, så tilse batteriet hver 2. måned og er spændingen under, skal det oplades.

  7. Demonter ALTID den ene polsko på batteriet, når det ikke bruges. Husk det skal være fuldt opladet inden.

  8. Der må ikke være forbrug på et batteri, som er under opbevaring.

 

Flere typer batterier

Gammeldags syrebatterier dur ikke i en campingvogn. Syren udvikler dampe og syredampe er sundhedsskadelige. Derudover kan de skade din campingvogn.

En mover kræver, at der skal være power på dit batteri. Mere power gør også, at du skal overveje i forhold til vægten.

Til eksempel vejer Exide EP800 92Ah 26 kg sammenlignet med et Lithium Power X-treme X75 der kun vejer 9,6 kg.

Ud over vægten har den fysiske størrelse også en betydning. Et Lithium batteri fylder mindre i forhold til effekten.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, når du skal vælge batteri. Det er vigtigt at du har et der passer til det du skal bruge det til.

Du kan se vores udvalg af batterier her

 

VIGTIGT

Bruger du ikke strøm, skal du afmontere en af polerne. Så er du sikker på at batteriet ikke står og tapper strøm uden du lægger mærke til det. 

 

Følg batteriets tilstand på din smartphone

Med den lille Battery Guard kan du følge batteriets udvikling og opdagede små problemer, før de vokser sig store.
Den lille enhed er nem at montere på batteriets poler. Hent appen og tilføj din Battery Guard via en stregkode. Så er du i gang.

Passer til Lithium, AGM, Gel og syrebatterier.
Data opsamles via Bluetooth, hver gang din smartphone er i nærheden af batteriet og Battery Guard.

Køb BatteryGuard her

 

Hvor sundt er dit batteri?

Prøv at måle hvilespændingen.

Du måler spændingen med et multimeter.

Opladningstilstand ved en temperatur på 25 grader

100%                  >12,7 Volt

80%                     =12,5 Volt

60%                     = 12,3 Volt

40%                     = 12,1 Volt

0%                       < 11,7 Volt

 

Når du skal bruge dit batteri skal du være opmærksom på, at kapaciteten falder jo koldere det er:

25 grader C      =>                        100%

0 grader C         =>                        80%

-18 grader C     =>                        60%

 

Den optimale ladning af dit batteri ved forskellige temperaturer:

20 grader C      =>                        14,4 Volt

10 grader C      =>                        14,8 Volt

0 grader C         =>                        15,2 Volt

-10 grader C     =>                        15,7 Volt

-20 grader C     =>                        16,2 Volt

Læs flere af Mortens Campingtips her

 

 


Velkommen

I KG Camping ønsker vi at du får en god oplevelse når du besøger os. Vi bestræber os helhjertet på, at du altid får en uhøjtidelig, imødekommende og venlig betjening og service.

Vores egen glæde og erfaring med camping er din garanti for kompetent og seriøs rådgivning, når du søger svar på dine spørgsmål eller ny inspiration.

Det skal være rart og hyggeligt at komme hos os, og vi glæder os til at se dig.

KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop