Travlheden på værkstedet varierer meget i løbet af året. Derfor er det en rigtig god ide, at du planlægger at komme til service i god tid.
Det kan også ske at der pludselig er leveringstid på en reservedel. Det kan godt give lidt rod i tidsplanen, hvis man er på vej på ferie.
De bedste tidspunkter er altid uden for højsæsonerne og uden for sæsonstart.
Af samme grund får DCU medlemmer og KG Camping kundeklubmedlemmer – 15% rabat – i januar og februar måneder.
Et servicetjek giver dig overblik over din campingvogns sundhedstilstand.
For at fastholde værdien af din campingvogn skal du få lavet service mindst hvert andet år. Det gør nemlig, at vi kan finde fejl og skader, som måske vil kunne udvikle sig til en større skade. Har du en utæthed, kan det give en begyndende fugtskade, som kan udvikle sig til noget meget værre hvis ikke den bliver repareret.
Sikkerhedsmæssige punkter som f.eks. bremser, dæk og gas gennemses og testes. Det er vigtigt, at vognen altid er i sikkerhedsmæssig god stand, så I trygt kan køre ud på landevejene.
Har du været fastligger i sæsonen, kan bremserne få belægninger, som gør at man mister bremseevnen, eller gør, at du bremser ”skævt”. Det kan give fatale følger.
For at du fastholder din garanti på en ny campingvogn, skal den med faste intervaller fugttestes for at fastholde fabriksgarantien. Bestiller du et stort DCU eftersyn samtidig med garanti-fugttesten, betaler du for garantitesten og vi fratrækker et beløb svarende til DCU's pris på fugttesten på den endelige regning. Det kan godt betale sig.
Som autoriseret DCU Testcenter tilbyder vi service af alle mærker. Som udgangspunkt laver vi et lille servicetjek med 13 punkter eller et stort servicetjek på 20 punkter på værkstedet. Når din campingvogn er under 3 år, kan du nøjes med et lille service. Er den over 3 år gammel bør du vælge et stort service, som er meget mere omfattende.
I det store servicetjek gennemgår vi vognen fra A-Z, incl. stabilisator og mover. Du får virkeligt noget for pengene her.
Uanset om du vælger det store eller lille servicetjek får du en servicerapport, så du kan se din campingvogns sundhedstilstand.
Her kan du få et hurtig overblik over servicepunkter i henholdsvis et lille og et stort eftersyn.
Er du medlem af Dansk Campingunion DCU er der rabat på serviceeftersyn. Husk at give besked om medlemskab når du bestiller. Så få vi trukket rabatten fra når vi laver fakturaen til dig.
1. marts og 31. august: 5% rabat på alle DCU-eftersyn.
1. september til 28. februar: 15% rabat på alle DCU-eftersyn.
Er du ikke medlem af DCU, kan vi anbefale dig at blive medlem af KG Camping Kundeklub. Her kommer der løbende tilbud fra værksted i perioder, hvor vi har kapacitet på værkstedet.
Tom Gravgaard, som står for køb af brugte campingvogne, fortæller han ofte får tilbudt campingvogne som har fugtskader. Det er klart at fugt og måske råd giver en meget lavere brugt pris. Værditabet på en fugtskadet campingvogn er væsentligt større end prisen for at have din campingvogn serviceret. Værdien af din campingvogn er bedre, samtidig med at du kan sove roligt om natten.
Køber du en ny campingvogn har du som noget helt unikt mulighed for, at tegne en serviceaftale hos KG Camping. Det giver dig en tryghed og sikkerhed for, at der ikke kommer uforudsete reparationer.
Du betaler et fast beløb og så skal vi nok sørge for at din campingvogn bliver holdt i en god stand. Med en serviceaftale får du din campingvogn tjekket efter anfalingerne. Det er incl. i prisen.
Læs mere om KG Camping Servicekontrakt her
I KG Camping ønsker vi at du får en god oplevelse når du besøger os. Vi bestræber os helhjertet på, at du altid får en uhøjtidelig, imødekommende og venlig betjening og service.
Vores egen glæde og erfaring med camping er din garanti for kompetent og seriøs rådgivning, når du søger svar på dine spørgsmål eller ny inspiration.
Det skal være rart og hyggeligt at komme hos os, og vi glæder os til at se dig.